Kost og appetit

Når man har kræft, er det som regel nødvendigt at have ekstra fokus på kosten. Mange kræftpatienter oplever nemlig, at de mister appetitten eller får kvalme og madlede, som gør det svært at spise nok. Men kræftsygdommen i sig selv og de behandlinger, man som kræftpatient skal igennem, er hårdt arbejde for kroppen. Derfor er det vigtigt, at du får en god og nærende kost med proteiner og kalorier, så du har noget at stå imod med under kræftbehandlingsforløbet, og så dine kræftbehandlinger kan gennemføres som planlagt.1

Hvad må du spise som kræftpatient? Hvis du ikke oplever nedsat appetit, og ikke taber dig, så anbefales det, at du spiser den samme varierede kost, som der anbefales til alle andre.1

Har du mistet appetitten og/eller taber du dig, er det dog vigtigt, at du justerer din kost. Her kan det være en god idé at spise flere små måltider i løbet af dagen. Samtidig skal du sørge for, at der kommer flere kalorier og mere energi ind i de små måltider i kosten fx ved, at du tilsætter fløde eller andet fedtstof til din mad.1 Lider du meget af kvalme, kan syrlig mad være rart at spise.

Hvis du tager på i vægt fx som følge af din kræftbehandling, er det derimod en god idé at tale med din læge, som kan henvise dig til en diætist, der kan hjælpe med råd og vejledning til din kost.1 Det er nemlig langt fra alle kræftpatienter, som taber sig i forbindelse med deres sygdom og behandling.

Få lavet en kostplan Synes du, at det er svært at få spist rigtigt, fx imens du er i kræftbehandling, så tal med din læge eller din sygeplejerske. Lægen kan måske hjælpe dig med at få lavet en kostplan sammen med den diætist, som på nogle sygehuse er tilknyttet afdelingen. Det gør det nemmere for dig at få den energi, du har brug for gennem kosten. Har kræftafdelingen på dit sygehus ikke en diætist tilknyttet afdelingen, kan din læge henvise dig til en diætist uden for hospitalet, som er specialiseret i kost og kræft.

Er du i medicinsk kræftbehandling, kan der være enkelte fødevarer, du som kræftpatient bør undgå og nogle fødevarer, du bør spise flere af i stedet for andre. Fx anbefales det at spise mindre: brød, grøntsager, ris, pasta og kartofler og i stedet spise flere fede mejeriprodukter, æg, kød, fisk, nødder, avocado og planteolier, så det sikres, at kroppen får den nødvendige mængde energi til at kunne klare kræftbehandlingen, selvom du måske spiser mindre mad end normalt.11 Det er vigtigt, at du altid spørger din læge til råds i forhold til din kost, når du har kræft.

Vil du vide mere?

Find generelle råd om kost og kræft

Læs mere om kostråd ved gener under kræftsygdom

Pjece med praktiske kostråd Kræftens Bekæmpelse har lavet en pjece med kostråd til kræftpatienter med nedsat appetit og vægttab. Pjecen er også tiltænkt pårørende til kræftpatienter, da det i mange tilfælde er dem, der står for at tilberede maden og derfor har brug for viden og praktiske råd om kost og kræft. Sidst i pjecen kan du også finde en liste med inspiration til gode kogebøger og hjemmesider med opskrifter til kræftpatienter.Download Kræftens Bekæmpelses pjece med råd om kost og kræft

Kommunale kosttilbud til kræftpatienter Nogle kommuner har tilbud med fokus på kost og kræft. Kontakt din kommune, eller spørg din praktiserende læge om, der findes sådanne tilbud, hvor du bor.Tjek din kommunes kosttilbud til kræftpatienter