psykologhjælp

Henvisning fra din læge Som kræftpatient har du mulighed for at blive henvist til en psykolog via din læge. Med en henvisning får du et tilskud på 60 % af prisen på op til 12 samtaler.

Kræftlinjen Du og dine pårørende har også mulighed for at ringe til Kræftlinjen under Kræftens Bekæmpelse. Her kan I tale med professionelle rådgivere og få støtte og vejledning. Tilbuddet er gratis.

Ring til Kræftlinjen på 8030 1030. Find Kræftens Bekæmpelses nærmeste / lokale rådgivning

Åbningstider: Mandag-fredag: kl. 9.00-21.00
Lørdag og søndag: kl. 12.00-17.00
Lukket på helligdage

Kræftrådgivninger landet over Du og dine pårørende kan også besøge én af de kræftrådgivninger, som Kræftens Bekæmpelse tilbyder landet over. Her kan I få professionel rådgivning sammen eller hver for sig. Find Kræftens Bekæmpelses nærmeste / lokale rådgivning

Kommunale tilbud Nogle kommuner tilbyder psykologisk hjælp og støtte som en del af de gratis sundhedstilbud, som de giver kræftpatienter i deres kommune. Tjek din kommunes tilbud om psykologisk hjælp