Din rolle som pårørende i hverdagen

Som pårørende ændrer din hverdag sig markant, og du vil, i hvert fald for en periode, skulle have mange kasketter på. Du vil måske være den primære ansvarlige for at pleje den kræftsyge derhjemme i de perioder, hvor han eller hun er dårlig, og du spiller højst sandsynligt en stor rolle som støtte i patientens behandlingsforløb, fx i forbindelse med lægesamtaler. Som pårørende til en kræftramt vil du sikkert også være den, som skal trække det absolut tungeste læs i forhold til praktik og gøremål i hjemmet, og samtidig har du måske et arbejde, som du skal passe.

Vejledning i pleje for pårørende til kræftramt Det er en ny og krævende situation pludselig at skulle pleje en meget syg patient, som samtidig er en tæt pårørende. Derfor må du ikke tøve med at spørge om hjælp og tage imod al den aflastning, du kan få. Er du fx i tvivl om, hvordan du bedst hjælper, når den syge kaster op, har diarré, skal hjælpes i bad eller lignende, skal du ikke være bange for at kontakte sygehuset eller lægen for at få råd og vejledning. Du kan også altid ringe til Kræftlinjen på 80 30 10 30 under Kræftens Bekæmpelse.

Praktisk hjælp og aflastning til pårørende til kræftramt Det er vigtigt, at du lytter til dine egne grænser for, hvor meget du som pårørende til en kræftramt kan klare at have ansvaret for. Ofte kan det være en god idé at bede om hjælp hos venner og familie eller tage imod den hjælp, som de tilbyder af sig selv. Det kan fx være hjælp til at klare praktiske gøremål i hjemmet, så det ikke er rengøringen, der stjæler det sidste overskud. Det offentlige tilbyder også praktisk hjælp til kræftpatienter og deres pårørende, som du også kan gøre brug af, hvis du har behov for det.

Du skal søge om praktisk hjælp igennem din kommune. Du kan søge information på din kommunes hjemmeside eller ringe til din kommune for at høre, hvad de tilbyder, der hvor du bor.25

Foreningen Pårørende i Danmark har lavet en god guide til, hvordan du bliver klogere på mulighederne for praktisk hjælp. Læs guiden til praktisk hjælp og aflastning til pårørende. Læs mere om foreningen Pårørende i Danmark

Mental hjælp til pårørende til kræftramt Som pårørende til en kræftramt skal du finde overskud til at hjælpe og støtte den kræftramte, samtidig med du skal håndtere din egen sorg og dine egne tanker og bekymringer. Det kan være en stor mundfuld, og du har muligvis brug for hjælp til at bearbejde tingene og finde en balance i din nye situation som pårørende.

Du kan altid ringe til Kræftlinjen under Kræftens Bekæmpelse eller besøge din lokale kræftrådgivning. Begge steder har du mulighed for at tale med en psykolog, der kan give råd og vejledning i forbindelse med det at være pårørende til kræftramt.

Ring til Kræftlinjen på 8030 1030.Find Kræftens Bekæmpelses nærmeste / lokale rådgivning

Nogle kommuner tilbyder også gratis psykologhjælp til kræftpatienter og deres pårørende. Henvend dig hos din kommune for at høre om mulighederne eller tjek dem selv online.Tjek din kommunes psykologtilbud

Vil du vide mere?

Kræftens Bekæmpelse har skrevet pjecen `Et liv som pårørende – at være tæt på en kræftpatient´. I pjecen får du bl.a. råd til, hvordan du som pårørende håndterer din nye situation og støtter den syge samtidig med, at du passer på dig selv.Download Kræftens Bekæmpelses pjece ”Et liv som pårørende – at være tæt på en kræftpatient”

Læs mere om praktisk hjælp og mental støtte til pårørende

Læs mere om foreningen Pårørende i Danmark